Heldigvis er brug af biologiske våben forbudt, og vi ser meget sjældent eksempler på, at de bliver brugt. Jeg har tidligere skrevet om virus som biologiske våben, læs her. Men frygten er, at en eller anden terrororganisation en dag får held med at dyrket en farlig bakterie eller virus, som de kan bruge som biologiske våben.
Enkelte personer og organisationer har forsøgt sig med at bruge biologiske våben som terrormiddel. I september 2001 blev breve med miltbrandsporer sendt til tre nyhedsstationer og to avisredaktioner i USA, og en måned senere tilsvarende breve til to senatorer. I alt blev 22 personer udsat for smitten. Fem af personerne døde af miltbrandinfektioner. Miltbrand, eller anthrax, er en sygdom, som normalt rammer svin og kvæg, men kan også overføres til mennesker, dog uden at kunne smitte fra menneske til menneske. Miltbrandbakterien danner sporer, som spredes og smitter videre. Det er disse sporer, der kan bruges som våben, da de er meget hårdføre. Hvis du får miltbrandsporer ned i lungerne, udvikler du lungemiltbrand, som har en meget stor dødelighed og er næsten umulig at behandle. Bakterien får lungerne til at bløde, så du nærmest 'drukner' i blod. En skyldig blev aldrig dømt for angrebene i USA. Den mistænkte 62-årige forsker ved det amerikanske militær med netop miltbrand som speciale begik selvmord inden retssagen. Miltbrand kommer også til at spille en rolle i min kommende biologiske thriller om virologen Jacob Detlev. Mere om Jacob Detlev her og den første bog i trilogien 'Døden fra Syrien'. Den terrorgruppe, som har arbejdet mest med biologiske våben, er den japanske dommedagssekt Aum Shinrikyo. Sekten blev ledet af den karismatiske Shoko Ashara, som blev henrettet den 18. juli i år i Tokyo efter at være fundet skyldig i terrorangreb med adskillige dødsfald. Selvom sekten havde betydelige økonomiske ressourcer til deres rådighed, formåede de ikke at skabe brugbare biologiske våben. De eksperimenterede både med miltbrand og botulinum-toksin, men det lykkedes dem ikke at få fat i de rigtige bakteriestammer, som kunne slå tilstrækkeligt mange ihjel.. I stedet kastede de sig over kemiske våben og frigav i 1995 giftgas i metroen i den japanske hovedstad, Tokyo. Tretten mennesker døde i den forbindelse. To uafhængige forskere viste i 2011, at det er muligt at skabe mutationer i fugleinfluenza, så den kan smitte mellem mennesker, hvilket den normalt ikke kan. Fugleinfluenza har en dødelighed på omkring 60%, og hvis den kunne smitte mellem mennesker, ville man få et farligt våben, som kan slå tusinder ihjel. Heldigvis blev den muterede fugleinfluenza skabt i et beskyttet laboratorium under streng kontrol. En dygtig organisation med skumle bagtanker ville sikkert kunne gøre det samme, hvis de havde de rette personer og de rigtige faciliteter. Det er en skræmmende at forestille sig, hvis en sådan virus blev frigivet i et fyldt undergrundstog. Hvilken skade ville det så ikke kunne påføre mennesker og samfund? En spredning af en smitsom sygdom i en metro - uden at folk ved, at de er blevet udsat for smitte - er et skræmmende scenarie, da smitten lynhurtigt vil sprede sig til alle afkroge af en storby. Uden vacciner eller behandlingsmetoder kan smitten hurtig løbe løbsk. Vi må blot håbe, at politi og efterretningstjenesterne i de forskellige lande har styr på deres efterretninger og kan gribe ind i tide. Heldigvis kan man lege med sådan nogle ting i fiktionen, så glæd dig til, at møde Jacob Detlev i 'Døden fra Syrien' til marts 2020. Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk k
