Nordic noir. Mere end en genre.

Juni har handlet om nordic noir. På Facebook og Instagram har jeg skrevet om, hvad genren egentlig er, hvor den kommer fra, og hvad der gør den så svær at kopiere. Men her i nyhedsbrevet vil jeg samle trådene og gå et lag dybere.

Det er lettere at mærke den end at beskrive den

Nordic noir starter med klimaet. Det nordiske vejr er ikke bare en baggrund for historien. Det er en aktiv deltager. Regnen der falder. Kulden der sætter sig i kroppen. Mørket der ikke slipper sit tag. Vejret former historien, isolerer karaktererne og forstærker det psykologiske pres.

Men nordic noir er mere end atmosfære. Det er også en samfundskritisk linse. De bedste nordic noir-historier stiller ubehagelige spørgsmål om den verden, vi lever i. Om institutioner vi stoler på. Om systemer der svigter. Om mennesker der gør det forkerte af de rigtige grunde.

Prøv at tænke på hygge. Det er en nordisk stemning, der er dybt forankret i den skandinaviske kultur og mentalitet. Og det er næsten umuligt at eksportere. Nordic noir er det samme. Bare det modsatte. Hvor hygge er varmt, trygt og intimt, er nordic noir koldt, snigende og ubehageligt. Men begge udspringer af den samme nordiske sjæl. Og begge mister noget, når de oversættes til et andet sprog, eller andre udenfor Norden forsøger at adoptere genren.

Hvordan genkender man nordic noir?

Det er faktisk et godt spørgsmål. For nordic noir er ikke altid let at sætte fingeren på. Men nogle elementer går igen.

Klimaet er det mest åbenlyse. Ikke bare som kulisse, men som en kraft der aktivt påvirker karaktererne og handlingen. Kulden, mørket og vejret er ikke tilfældige detaljer. De er med til at forme stemningen, og de valg karaktererne træffer.

Den psykologiske tyngde er et andet kendetegn. Nordic noir er sjældent let og underholdende. Det er tungt, ubehageligt og ofte uden de store lettende øjeblikke. Det mørke der præger karaktererne, er ikke noget de kommer af med. Det er noget de lever med.

Og så er der den tilbageholdte fortællemåde. Nordic noir råber ikke. Den hvisker. Den antyder. Den lader læseren selv mærke ubehaget frem for at servere det direkte. Det er det modsatte af Hollywood-thrilleren, som altid forklarer og mere direkte udstiller.

Endelig er der samfundsperspektivet. Nordic noir stiller spørgsmål ved de institutioner og systemer, vi tager for givet. Ikke nødvendigvis med svar, men med ubehagelige scenarier der tvinger os til at tænke.

En genre der udvikler sig

Nordic noir fik først sit navn i 2010, da BBC brugte begrebet i en dokumentar om skandinavisk krimifiktion foranledet af TV-serien Forbrydelsen. Inden da var det bare krimi.

Den klassiske hovedperson var en gnaven, utilpasset og ofte fordrukken politimand. Wallander. Harry Hole. Martin Beck. Men genren har rykket sig. Hovedpersonen behøver ikke længere være politimand, mand eller utilpasset. Genren har åbnet sig og gjort plads til langt mere komplekse centrale figurer.

Og spørgsmålet er, hvor genren er på vej hen. Nordic noir er ikke ved at dø ud, men den er ved at ændre sig. De temaer der præger den udvikler sig i takt med samfundet. Klimaforandringer, digital overvågning, politisk polarisering og migration er emner, der allerede begynder at dukke op i den nye generation af nordic noir. Genren absorberer den tid den lever i, og det er netop det, der holder den levende.

Det er måske det bedste tegn på, at nordic noir er levende. Den udvikler sig. Den gentager ikke sig selv.

Min fortolkning

Jeg skriver nordic noir, men mine tre serier er meget forskellige fortolkninger af genren.

Jacob Detlev er ikke samfundskritiker. Han er samfundsbeskytter. Han stiller ikke spørgsmål ved systemet, han forsvarer det mod dem, der vil ødelægge det. Hans univers handler om den biologiske og politiske trussel mod demokratiet, om hvad der sker, når onde kræfter udnytter videnskaben. Jacob er der for at stoppe dem.

Tanja Storm er den mest menneskeligt forankrede. Hendes historie handler primært om tab. Hun mister sin mand Michael og er tæt på at miste sin søn William. Det er sorgen og frygten for at miste det vigtigste, der driver hende. Og det nordiske klima er ikke bare kulisse, det er en del af hendes kamp.

Sara Neuville er i de psykologiske thrillere mere end klassisk nordic noir. Uhyggen foregår i hendes hoved og i hendes psykopatiske logik. Men jeg har bevidst arbejdet de nordiske elementer ind i handlingen flere steder. Klimaet, atmosfæren, det snigende og tilbageholdte. Sara er ikke et oplagt nordisk noir-eksempel, men det nordiske mørke er der alligevel, hvis man kigger efter.

Og så er der noget, jeg altid prøver at bevare i mine fortællinger. Det danske perspektiv. Mine karakterer er danske i deres tankegang og referenceramme, selv når de befinder sig i udlandet. Jeg bevarer det danske, det der i en Hollywood-version ville blive gjort mere eksplicit og dramatisk. Hos mig er det tilbageholdt og menneskeligt. Det er min signatur inden for genren.

To andre stærke eksempler på nordic noir

Islændingen Arnaldur Indridason er for mig et af de reneste eksempler på, hvad nordic noir kan være. Hans bøger om efterforskeren Erlendur er mørke på alle planer, både i karaktererne, i handlingerne og i det islandske klima, der er til stede på alle sider. Island er ikke bare et sted i hans bøger. Det er en tilstand. Mørket, vulkanlandskabet, isolationen og den islandske mentalitet siver ind i hver eneste side. Erlendur selv er en mand, der bærer på en personlig tragedie, han aldrig slipper fri af, og det giver bøgerne en melankolsk tyngde, der er meget nordisk i sin natur. Indridason viser, at nordic noir ikke er forbeholdt Sverige og Danmark.

Søren Sveistrup og Kastanjemanden er et af de bedste eksempler på moderne dansk nordic noir. Han har den stærke nordiske atmosfære, en tydelig kritik af institutionelt svigt og en bred men moderat samfundskritik, der ikke overdøver thrilleren. Kastanjemanden er ikke bare en jagthistorie. Det er en fortælling om, hvad der sker, når systemet svigter de mest sårbare, og om de menneskelige omkostninger ved fejl begået af dem, vi burde kunne stole på. Sveistrup formår at holde den nordiske tilbageholdenhed i fortællemåden, selv når handlingen accelererer, og det er netop det, der gør bogen til et stærkt eksempel på genren.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk

Nordic noir