Når psykopatens logik giver mening

September har handlet om psykopati. På Facebook og Instagram har jeg skrevet om PCL-R-skalaen, som den skala, der bruges til at evaluere om en person en psykopat eller ej, og hvor Sara Neuville ligger på den.  Jeg har også fortalt om hverdagspsykopaten, som mange af os har mødt uden at vide det. Men her i nyhedsbrevet vil jeg gå et lag dybere og stille det spørgsmål, jeg oftest får fra læserne: Hvorfor er det så let at forstå Sara, når hun gør så forfærdelige ting?

Hun ser dig. Hun mærker dig bare ikke.

Som neurobiolog kigger jeg først på hjernen. Og her har forskningen de seneste årtier fundet mønstre, der går igen. Hos mennesker med en høj grad af psykopati reagerer amygdala, hjernens alarmcentral for frygt og andres ubehag, svagere, når de ser et andet menneske i nød. Samtidig er forbindelsen mellem amygdala og den del af pandelappen, der omsætter følelser til moralske valg, svækket.

Det betyder ikke, at en psykopat ikke kan se, at du har det dårligt. Det kan vedkommende ofte bedre end de fleste. Men det betyder, at det ikke påvirker dem. Viden om andres smerte bliver til information, ikke til en følelse. Og information kan man bruge.

Det er præcis den mekanisme, jeg forsøger at skildre i Sara. Hun er ikke blind for andre menneskers følelser. Hun ser dem skarpt. Hun mærker dem bare ikke.

Den mest tankevækkende historie om det fænomen kommer fra den amerikanske neuroforsker James Fallon. Han sad og analyserede hjernescanninger af dømte mordere med psykopatiske træk. Han brugte sin egen scanning som kontrol, og den passede perfekt på det psykopatiske mønster, han så hos de dømte psykopater. Fallon var en anerkendt forsker og familiefar uden kriminel fortid. Han endte med at beskrive sig selv som en prosocial psykopat, et menneske med de biologiske forudsætninger, men opvokset i trygge rammer.

Hvorfor bliver nogle mordere og andre direktører?

Fallons historie peger på det, der for mig er det mest interessante spørgsmål indenfor psykopati. Hvis biologien ikke afgør det hele, hvad gør så?

Opvækst og tidlige traumer spiller en stor rolle. Det samme gør evnen til impulskontrol. Forskning i såkaldte succesfulde psykopater, altså mennesker med høje scorer, som aldrig er blevet dømt for noget, tyder på, at de ofte har bedre selvkontrol og planlægningsevne end dem, der havner i fængsel. De har de samme træk. De kan bare styre dem.

Det er derfor, Sara er så farlig. Hun er ikke impulsiv. Hun planlægger. Hun venter. Hun ved, hvornår det betaler sig at være charmerende, og hvornår det betaler sig at dræbe. Hun er ikke en psykopat, der mister kontrollen. Hun er en psykopat, der aldrig gør det. Hun er en problemløser.

I hvert fald indtil nu.

At skrive et sind uden empati

Den største udfordring ved at skrive om Sara har aldrig været volden. Det har været at give læseren adgang til et sind, der ikke fungerer som deres eget, uden at de står af undervejs.

Løsningen har været logik. Sara forklarer aldrig sine handlinger med følelser, men med årsager. Hun dræber ikke, fordi hun hader. Hun dræber, fordi det er den mest effektive løsning på et problem. Og fordi læseren følger hendes tanker trin for trin, ender de med at nikke med. Først bagefter går det op for dem, hvad de lige har accepteret.

Det er det ubehag, jeg går efter. Ikke gyset ved monsteret. Gyset ved at genkende sig selv.

To forfattere, der har mestret psykopaten i eliten

Jussi Adler-Olsen gjorde psykopati til et klassespørgsmål i Fasandræberne fra 2008, anden bog om Afdeling Q. En gruppe elever fra en eksklusiv kostskole begår vold for fornøjelsens skyld, og tyve år senere sidder de på toppen af dansk erhvervsliv. Adler-Olsen lader os følge dem indefra, og det ubehagelige er ikke volden i sig selv. Det er, hvor naturligt de har bygget succesfulde liv ovenpå den. De er præcis den type, forskningen beskriver: høje scorer, god selvkontrol og ingen dom.

Jo Nesbø gik endnu tættere på i Headhunterne fra 2008. Roger Brown er Norges bedste headhunter, og han fortæller selv. Han er charmerende, skarp og fuldstændig uden skrupler, og han finansierer sit liv med kunsttyverier, mens han vurderer andre mennesker som varer. Fordi vi hører det hele med hans egen stemme, opdager vi først sent, hvor koldt vi har accepteret hans måde at se verden på.

De to forfattere forstod det samme. Psykopaten bliver først for alvor uhyggelig, når vi forstår vedkommende. Og ofte sidder han ikke i en mørk kælder, men i et hjørnekontor.

Mød en psykopat

Alt det, jeg har skrevet om her, er kun overfladen. Hvis du vil dykke dybere ned i psykopatens sind, kan du booke mig til mit foredrag Mød en psykopat.

Her tager jeg dig med samme vej, som Sara tager læseren, bare uden fiktionens beskyttende afstand. Du får at vide, hvad der sker i hjernen hos et menneske uden empati, hvorfor nogle med de samme træk ender i fængsel og andre i direktionen, og hvordan du genkender hverdagspsykopaten. Ikke seriemorderen fra film, men ægtefællen, chefen eller naboen, du måske allerede kender. Undervejs trækker jeg på eksempler fra den virkelige verden og fra arbejdet med Sara Neuville, så det faglige aldrig bliver tørt.

Foredraget passer til foreninger af enhver slags, fra læsekredse og aftenskoler til biblioteker og kulturforeninger, og findes også i en udgave til virksomheder, Mød en psykopat på jobbet, til personaledage og temadage.

Er du nysgerrig, så se mere om mine foredrag på thomasckrohn.dk/foredrag.

Når instinktet tager over

Det bringer mig til En mor ser rødt, fjerde bog om Sara, som udkommer den 15. oktober. Mens jeg skrev den, stillede jeg mig selv et spørgsmål, som jeg ikke havde et færdigt svar på: Kan en psykopat elske? Og hvis ja, hvordan ser den kærlighed ud, når den bliver truet?

For første gang er det ikke beregning, der driver Sara. Det er noget langt mere primitivt. Mere vil jeg ikke sige her, men jeg tror, at læsere, der har fulgt hende siden Med alle midler, vil møde en side af hende, de ikke vidste fandtes. Om det gør hende mindre farlig, eller langt mere, må I selv afgøre. Tænk nu, hvis selv en psykopat har noget, hun ikke vil leve uden.

Bogen udkommer som trykt bog, e-bog og lydbog, igen indlæst af Grete Tulinius.

Følg min blog, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/. Brug også meget gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk.

Forside til 'En mor ser rødt'