Troværdighed. Det, der gør forskellen.

August har handlet om troværdighed i fiktion. På Facebook og Instagram har jeg skrevet om research, om min neurobiologiske baggrund, om biologisk terror og om psykopatisk adfærd. Men her i nyhedsbrevet vil jeg gå et lag dybere og stille det spørgsmål, som egentlig driver det hele: Hvad er troværdighed i en thriller, og hvorfor er det afgørende?

Ikke sandhed. Men tæt på.

Troværdighed er ikke det samme som sandhed. Det er klart, at der sker flere mord og mere kriminel handling i mine bøger end i virkeligheden. Men det skal alligevel lægge sig op ad, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Læseren skal kunne genkende steder, handlinger og menneskelige reaktioner. Det må ikke føles som fantasy eller science fiction.

For mig handler troværdighed om, at læseren aldrig løftes ud af universet med en tanke om, at det er urealistisk. De må gerne sidde med hjertet i halsen. De må gerne blive foruroligede. Men de skal tro på, at det kunne ske.

Og gang på gang viser virkeligheden sig at være mere vild end min fantasi. Lad mig give tre eksempler.

I Sara Neuville-serien stjæler Sara penge fra universitetets konti gennem et system af fiktive fakturaer og falske firmaer. Da jeg skrev det, tænkte jeg, at det var en kriminel konstruktion, der krævede en del forklaring for at virke troværdig. Så kom Britta Nielsen-sagen, som viste, at en enkelt person i årevis havde kunnet svindle den danske stat for næsten 117 millioner kroner på næsten præcis samme måde. Virkeligheden var mere ekstrem end min fiktion.

I Jacob Detlev-serien bruger jeg nervegiften VX som et centralt element. Det kan lyde ekstremt og urealistisk. Og så sker det i 2017 i afgangshallen i Kuala Lumpurs internationale lufthavn ved højlys dag. To kvinder smører nervegiften VX på ansigtet af Kim Jong-nam, halvbror til Nordkoreas leder Kim Jong-un, mens hundredvis af rejsende er til stede. Han dør kort efter. Det er ikke en thriller. Det er en nyhed.

Og senest har den israelske efterretningstjeneste vist, at man kan lægge sprængstof ind i kommunikationsenheder og detonere dem på afstand mod en fjende. Det er præcis den type teknologisk og biologisk krigsførelse, som mine bøger kredser om.

Jeg har flere gange siddet med en fornemmelse af, at hvis jeg havde skrevet min historie på den måde, ville læserne ikke have troet på det. Og så overhaler virkeligheden min fiktion.

Det er præcis det, "Tænk nu, hvis..." handler om. Ikke det utænkelige. Men det mulige.

Fundamentet er faglighed

Research er ikke noget, jeg udelukkende sætter i gang, når jeg begynder på en ny historie. Det er både en løbende baggrundproces og en aktiv del af selve skriveprocessen. Jeg følger nyheder, læser faglitteratur og holder mig opdateret hele tiden, også når jeg ikke er i gang med en ny bog. Og når jeg skriver, researcher jeg løbende på de specifikke detaljer, som historien kræver. Det er et samspil mellem den viden, jeg bærer med mig, og den viden, jeg aktivt opsøger undervejs.

Fundamentet er min naturvidenskabelige baggrund som biolog. Det giver mig en grundlæggende forståelse af de faglige emner, jeg skriver om. I Jacob Detlev-serien er det virus, bakterier og biologiske trusler. I Sara Neuville-serien er det psykologi og psykopatisk adfærd. Det betyder, at jeg ikke bare googler mig til viden. Jeg forstår den.

Men det faglige må ikke blive tungt. Det må ikke sløve tempoet eller forvandle en thriller til en forelæsning. Det er nok det område, hvor jeg har udviklet mig mest som forfatter gennem årene. At dosere det faglige rigtigt. At vide, hvornår en forklaring beriger historien, og hvornår den bremser den.

Det er det, min neurobiologiske baggrund giver mine bøger. Ikke tyngde, men troværdighed.

To forfattere der mestrer troværdighed på højt niveau

Troværdighed er ikke kun noget, jeg kredser om i mine egne bøger. Det er et element, som de bedste thrillerforfattere arbejder bevidst med.

Steffen Jacobsen er kirurg, og hans faglige baggrund mærkes i hans research. I romanen Karthago fra 2023 tager han udgangspunkt i den virkelige bombning af Shell-huset i København i marts 1945 og bygger en fiktiv fortælling på et solidt historisk fundament. Han gemmer sine fiktive hemmeligheder i en virkelig historisk begivenhed og lader spørgsmålet stå åbent: Hvad nu hvis? Det er præcis den metode, jeg selv bruger, når jeg tager virkelige biologiske hændelser som udgangspunkt for Jacob Detlev-bøgerne. Jyllands-Posten kaldte Karthago for "en effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af."

Jesper Stein er uddannet journalist og har arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. Det er den baggrund, der giver Axel Steen-serien sin troværdighed. Han kender miljøet indefra. Axel Steen bor på Nørrebro og arbejder i det hårde københavnske gadebillede. Bøgerne beskriver et socialt og urbant miljø, der er så autentisk, at det næsten føles som reportage. Serien har vundet De Gyldne Laurbær og er solgt til mange lande.

De to forfattere illustrerer to meget forskellige dimensioner af troværdighed. Steffen Jacobsen bruger historiske kendsgerninger som fundament for sin fiktion. Jesper Stein bruger sit kendskab til et socialt miljø. Begge tilgange giver en læseoplevelse, der føles ægte.

Tænk nu, hvis troværdighed er det, der gør forskellen mellem en god thriller og en uforglemmelig en.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk