top of page

Nye udgivelser kommer snart

Opdateret: 18. mar. 2020


Der er gang i skriveriet. Og du kan godt glæde dig. Der kommer flere udgivelser fra min hånd.

Planen er, at min debut fra 2015 ’DRAGON’ udkommer i nye klæder og med ny redigeret tekst og handling i løbet af sommeren. Jeg har fået lavet ny forside til bogen, og den får den nye titel ’Kampen om DRAGON’.

Lige nu sidder jeg og retter teksten igennem. Jeg har udviklet mig sprogligt de sidste tre år, så der er masser af steder, hvor der kan strammes op på sproget, så det bliver endnu bedre, mere præcist og mere levende.

Samtidig får handlingen også tilført nogle ekstra sløjfer og spins, som forhåbentlig er med til at gøre plottet og fortællingen endnu mere spændende og uforudsigelig.

Jeg håber blot, at ’Kampen om DRAGON’ får en god modtagelse, når den kommer ud over rampen til sommer. Jeg glæder mg i alt fald til at dele resultatet med dig. Og hvis du har læst den gamle version, så glæd dig til at komme i gang med den nye. Den er så meget bedre. Og har du ikke læst den tidligere version, så skal du bare glæde dig til at blive præsenteret for et spændende og anderledes plot.

Desuden er det planen, at jeg udkommer med første bind i serien om virologen Jacob Detlev næste sommer eller efterår. Den har titlen 'Døden fra Syrien'. Om det bliver den endelige titel, må tiden vise. I hvert fald handler den om forsvundne biologiske våben fra Syrien, som Jacob skal hjælpe politiet med at finde og opspore, før de bliver brugt til skumle formål.

Indtil videre har jeg planlagt tre bøger i serien om Jacob Detlev, men måske flere kan komme, hvis modtagelsen er god, og jeg kan få ideer nok, som passer ind i konceptet.

Derudover er jeg sikker på, at jeg kommer med andre, mindre udgivelser i løbet af det næste år. Men alting er ikke planlagt endnu, og afhænger også af tiden, jeg har til rådighed.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside http://www.thomasckrohn.dk


Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk


5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page