Hævn som motiv

April har handlet om hævn. På Facebook og Instagram har jeg delt opslag om Sara Neuville, Lynet McQueen, Tanja Storm og den neurobiologiske mekanisme bag hævntrang. Men her i nyhedsbrevet vil jeg gå et lag dybere, fordi der er noget ved hævnmotivet, som fortjener mere dybde og mere forklaring.

Hævn er ikke det, vi tror det er

Når vi taler om hævn, taler vi som regel om retfærdighed. Om at gøre regnskabet op. Om at den skyldige skal have sin straf. Men som neurobiolog ved jeg, at det sjældent er så enkelt.

Forskningen viser, at hævntrang aktiverer hjernens belønningssystem. Dopamin frigives. Det føles godt. Men kicket kommer ikke, når hævnen udføres. Det kommer, når vi planlægger den. Når vi forestiller os, hvordan det skal gå til. Og det betyder, at vi biologisk set er bygget til at nyde forestillingen om hævn mere end selve hævnen.

Det er foruroligende. Fordi det betyder, at hævntrang ikke nødvendigvis handler om den skyldige. Hjernen finder bare en skyldig. Vi har svært ved at acceptere tilfældigheder, og man kan ikke rette vrede mod et uheld eller skæbnen. Så vi finder et mål. Og så begynder planlægningen.

Tre karakterer. Tre typer hævn

Det er præcis det, der gør hævnmotivet så interessant at skrive om. For mine tre serier illustrerer tre fundamentalt forskellige versioner af hævn.

Sara Neuville hævner ikke, fordi hun er knust af sorg. Hun hævner, fordi nogen tog noget, der tilhørte hende. Det er ikke følelser. Det er ikke retfærdighed. Men det giver mening. Og det er præcis dér, det bliver ubehageligt, fordi du som læser genkender logikken.

Lynet McQueen i Hævnen fra Irland hævner årtiers tavshed og sorg over en søster, der forsvandt sporløst i Irland i 1980’erne. Det er kærlighed, der er blevet til raseri over et liv uden svar. Og ingen ved, hvem der gemmer sig bag den animerede røde sportsvogn.

Tanja Storm søger ikke hævn i traditionel forstand. Hun søger retfærdighed for Michael. Men når hun til sidst står ansigt til ansigt med den, der tog ham fra hende og William, er skellet mellem hævn og retfærdighed måske ikke så tydeligt, som hun troede.

Øje for øje

Hævn er en af de ældste menneskelige mekanismer, vi kender. Øje for øje, tand for tand. Det er  et bibelsk princip, men mere end det. Det er et af de første forsøg på at kodificere retfærdighed. Vi har diskuteret det i årtusinder, og vi er stadig ikke færdige.

Og det er præcis derfor, det fungerer i fiktion. Alle forstår det. Alle har en mening om det. Er hævnen rimelig? Er den gået for vidt? Hvornår bliver retfærdighed til noget andet?

Det er de spørgsmål, jeg stiller mine læsere. Ikke med svar, men med karakterer der handler, og så lader jeg dig selv bestemme, om de havde ret eller handlede rimeligt.

Hævn i nordic noir, mine anbefalinger

Hævnmotivet er ikke kun noget, jeg kredser om i mine egne bøger. Det er et af de mest gennemgående temaer i hele nordic noir-genren.

Jussi Adler-Olsen bruger hævn som det centrale omdrejningspunkt i både Kvinden i buret og Journal 64, hvor hævnen driver handlingen fra første til sidste side. Jo Nesbø lader hævnmotivet spille en central rolle i bl.a. Snemanden, og Stieg Larssons oprindelige Lisbeth Salander-trilogi er i sin kerne en af de mest rendyrkede hævnhistorier i moderne nordisk krimifiktion.

Jeg vil også fremhæve to danske forfattere, som fortjener at blive læst. Nis Jakob lader hævnen drive handlingen i flere af sine serier, og Allan Erik Mortensen bruger det samme motiv aktivt i flere af sine bøger med Jon Harding som hovedperson.

Kender du dem ikke allerede, så vil jeg anbefale dig at gå i gang.

Hævn på Krimimessen i Horsens

April startede med en tur til Krimimessen i Horsens, hvor jeg sammen med Lars Thomassen talte om netop hævnmotivet på scenen. Det var en god samtale, og det satte gang i mange af de tanker, der siden er endt som opslag og nu som tema for det her nyhedsbrev.

Tak fordi du følger med. Det betyder mere, end du måske tror.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk