top of page

Sommeren er i fuld gang – husk bøger til ferien

Sommeren er kommet tidligt i år og meget hurtigere end forventet. I hvert fald sommervejret, som gerne må vare hele vejen til ferien. Hvis ikke, kan du altid gribe en god bog og lade dig underholde.


Gensyn med Island

Jeg har netop tilbragt en fantastisk uge med at genopleve Island. Selvom vi tidligere har set de fleste af seværdighederne, formår Island stadig at overraske og fascinere. Øens storslåede og imponerende natur tager simpelthen pusten fra en.


Island er et sted, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Landets natur inspirerer mig på alle måder og indgyder en helt speciel ro. Selvom jeg ikke umiddelbart har planer om at placere en af mine kommende bøger på Island, giver øen og alle oplevelserne mig så meget inspiration til fremtidige bøger og hele skriveprocessen, at det er ren balsam for sjælen.


Det er bestemt ikke mit sidste besøg på Island.


Hvis du har lyst til at høre og se et fantastisk foredrag om Island eller et af de andre steder, vi har besøgt, så book mig endelig. Du kan se alle mine foredrag på hjemmesiden.


Sara er til kommet til udlandet

Begge bøger med Sara Neuville og hendes psykopatiske oplevelser er nu blevet oversat til engelsk og er så småt ved at finde vej til de engelsksproged læsere.


Begge bøger om Sara er tilgængelige på Amazon og kan læses online på deres KDP-platform, eller de købes som e-bog og som trykt bog.


’Med alle midler’ har fået den engelske titel ’She is not a Murderer’, mens ’Fanget, men fri’ har fået titlen ’Trapped, yet Free’.


Nu ser jeg frem til, at der forhåbentlig kommer nogle anmeldelser af bøgerne. Det vil gøre det hele lidt sjovere.


Så hvis du har en engelsksproget ven eller kollega, må du gerne anbefale bøgerne med Sara i hovedrollen.


Læs bøgerne om den kriminelle Hauge

Min forfatterkollega, Palle Schmidt, har skrevet en serie om den småkriminelle Hauge, der mod sin vilje bliver involveret i forskellige former for organiseret kriminalitet.


Det er egentlig imod hans natur, da Hauge er en person med en stærk retfærdighedssans, der ser det bedste i mennesker omkring sig. Alligevel bliver han fristet eller tvunget ind i den ene ulykkelige situation efter den anden.


Det er gode bøger, Palle har skrevet, og de er fortalt i jeg-form fra Hauges perspektiv, hvilket gør, at du som læser/lytter kommer helt ind under huden på Hauge.


Hvis du kan huske TV-serien med Philip Marlowe fra midten af 1980'erne, vil du opleve den samme stemning, når du stifter bekendtskab med bøgerne om Hauge.


Jeg kan i hvert fald give mine varmeste anbefalinger til Palle Schmidts bøger om den kriminelle Hauge. Indtil videre er der i alt fire i serien.


Rigtig god sommer

Til sidst vil jeg ønsker dig en fantastisk sommer og håber, du får læst eller lyttet til masser af spændende bøger, uanset hvor du befinder dig i verden.


Selv vil jeg fortsætte med at skrive på den tredje og sidste bog om virologen Jacob Detlev, som vil hedde 'Hævnen fra Sverige'.


Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk



Udsigten over en fjord på Island
Et billede fra Vestfjordene på island

11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page