top of page

Skal vi frygte den næste pandemi?

Vi står midt i en eksisterende pandemi, og så skal vi vel ikke allerede se fremad mod en ny?


Frygt er en følelse, og om du vil frygte noget, har du dermed selv en vis indflydelse på.

Jeg kan kun fortælle, hvad den viden, der er samlet indtil videre, peger på. Og kort sagt, har naturen desværre masser af potentiale til en ny pandemi.

I årtusinder har virus og mennesker kørt et parløb. Med jævne mellemrum er virus dukket op i en ny forklædning og har bredt sig i verdens befolkning med et større eller mindre antal døde som resultat. Flere pandemier har udryddet op mod halvdelen af jordens befolkning.


Nogle af historiens tidligere pandemier trækkes vi stadig med i dag i en mildere form. Det gælder bl.a. Den Russiske Influenza i 1889-90, som også er en Coronavirus, og som i dag giver forkølelse, mens resterne af Den Spanske Syge i 1918-20 i dag kendes som Influenza A.


Vi skal se ud i dyrenes verden for at spotte potentialerne for en ny pandemi.


Beregninger har vist, at der formentligt findes over 800.000 virus i dyr, som kan forårsage sygdomme, som måske kan smitte mennesker. Vi kender kun til 262 af dem! Hvad resten har at byde på, kan vi jo kun gætte på.


Covid-19 dukkede op blandt mennesker i 2019. Efter oprindeligt at have levet hos flagermus i 100-vis af år, men via en mellemvært, som endnu ikke er fundet, fandt virus vej til mennesker.


Og i dag tager det blot nogle ganske få døgn at få spredt en virus hele jorden rundt (i hvert fald før rejserestriktionernes tid), mens det for 500 år siden tog flere år.


Heldigvis er vi i øjeblikket i gang med en god generalprøve.


Det giver os mulighed for at få erfaring med, hvordan man lukker og åbner et samfund? Hvordan beskytter man sig bedst mod virus? Hvordan håndterer man et stort antal smittede? Hvordan bliver en vaccine hurtigt udviklet? Hvordan udveksler landene erfaringer med hinanden?


Alt sammen værdifuld viden, som vi kan bruge næste gang.


Så kan du forestille dig, hvordan et scenarie vil se ud i fremtiden, hvis der kommer en virus, som smitter via luften, som Covid-19 gør, men med en inkubationstid på 1-2 uger og med en dødelighed på 10% eller mere.


Til sammenligning med det scenarie, så er Covid-19 en lille håndterbar størrelse, som er velegnet til en generalprøve.


Og den virus kan godt være derude et sted. Spørgsmålet er om den finder vej til mennesker og i så fald, hvornår?


Hvis du er nysgerrig på mere viden om dynamikken bag pandemier, erfaringerne med tidligere pandemier, og hvor vi står henne i dag, så book mig til et foredrag, hvor i et letforståeligt sprog kan gøre dig klogere.


Foredraget kan enten foregå hos dig/jer (hvis samfundet tillader det) eller online.


Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk


37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page