top of page

Mød det fantastiske Jordan - en rejsebeskrivelse

At rejse er at leve.


Sådan skrev H.C. Andersen i 'Mit livs Eventyr' fra 1855. Og han har helt sikkert ret.


Desværre, så sætter Coronaen begrænsninger i vores rejseri rundt i verden, ja sågar bare fra landsdel til landsdel, i øjeblikket.


Men vi var heldige, inden pandemien ramte, at tilbringe en uge med en rundrejse i Jordan.


Jordan er på mange måder et fascinerende og enestående sted.


Landet har så meget at byde på, at man kommer hjem beriget på alle sanser.


I Jordan er religionshistorien fra jøder, kristne og muslimer blandet sammmen. Alle tre religioner har deres fælles udspring i netop området omkring Jordanfloden.


Samtidig har ældgamle kulturer præget området med Nabatæerne, som de mest markante og som var de fantastiske bygmestre i Petra.


Derefter fulgte en periode under romerriget, som ligeledes kan ses af gamle ruinbyer rundt om i Jordan.


Endelig satte også korsridderne deres præg på landet med borge og fæstningsværker, som fungerede som beskyttelse under korstogene.


Hvis du interesserer dig for fremmede kulturer, storslået natur og fascinerende historie, så er Jordan helt klart stedet at besøge. Samtidig er maden god og befolkningen er generelt meget venlige og imødekommende.


Og et citat, som jeg faldt over forleden dag:

Reading gives us somewhere to go

when we have to stay where we are

Mason Cooley


Har du lyst til at læse mere om, hvad vi oplevede på vores tur, kan du læse vores rejsebeskrivelse.



Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk


Treasury i Petra
Treasury i Petra

37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page