top of page

Klar med nyt foredrag om fremtiden – og de allerede aktuelle og lærerige foredrag

Danmark er åbent, og vi kan mødes igen i den fysiske, virkelige verden. Det betyder også, at du kan komme ud og høre en masse spændende og lærerige foredrag.


Jeg glæder mig også til at komme ud og holde foredrag igen.


Foredrag om dit liv i 2035

Og jeg har et helt nyt foredrag klar, som tager udgangspunkt i min nye bog ’Her er dit liv – 2035’.


I foredraget tager vi på en rejse frem til 2035 og dykker ned i din fremtidige hverdag. Hvad kan du forvente at møde om 13 år, og hvordan vil en typisk hverdag i Danmark se ud?


Foredraget indeholder, hvad der kan se ud til at være en masse sjove tanker og vilde idéer. Vi snakker derfor også om, hvor realistisk det er, og om hvad der skal til for at forudsigelserne vil gå i opfyldelse.


Jeg klæder dig også på, så du selv kan begynde at se ind i fremtiden og holde øje med de signaler, som kan afsløre, hvor udviklingen indenfor forskellige områder er på vej hen. Det er ikke science fiction, men baseret på aflæsning af nutiden, nysgerrighed omkring udviklingen og realistiske bud.


På bare to timer kan du få et helt nyt syn på din fremtidige hverdag.


Foredrag om rejser

Er du mere til rejser i nutiden, kommer jeg også gerne og holder et rejseforedrag om nogle af de spændende steder, vi har besøgt i de sidste par år.


Måske du vil med en tur til Island og udforske naturen og dyrelivet? Eller med på en på en spændende safari til Karen Blixens Kenya - og næsten komme med helt ind i gabet på en løve eller klappe en giraf? Måske du er mere til det historiske, hvor en tur til Jordan måske friste med besøg i gamle romerske byer, det fascinerende Petra og bjerget, hvor Moses modtog stentavlerne.


Du kan se og læse mere om de forskellige rejser på hjemmesiden. Jeg kan holde foredrag om alle destinationerne og tilpasse dem efter ønske.


Foredrag om psykopater, pandemier – og andet

Selvfølgelig kan jeg også bookes til de foredrag, som jeg har haft på programmet de sidste par år, og hvor emnerne udspringer af mine psykologiske og biologiske thrillers. De vil altid være opdaterede og inkludere den nyeste viden.


Det kunne være det spændende og populære foredrag, hvor du kommer i selskab med en psykopat i et par timer, og vi sammen bevæger os helt ind i hjernen på både den skruppelløse, morderiske psykopat, eller står ansigt til ansigt med en af hverdagens psykopater.


Eller hvis du ikke har fået nok af Covid-19, så kan det også være et foredrag om pandemier, og hvad der måske lurer under overfladen, som kan angribe os i den nærmeste fremtid.


Se alle foredragsmuligheder – og kontakt mig

Alle foredrag kan ses på https://www.thomasckrohn.dk/foredrag. Kontakt mig for at høre nærmere og selvfølgelig for at booke et foredrag. Jeg lover, at deltagerne får tanket ny viden og samtidig får et par underholdende og spændende timer. Du kan på min hjemmeside se, hvad andre fortæller om deres oplevelser ved nogle af mine foredrag.


Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk




52 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page