top of page

Hør og læs bøger i ferien

Sommeren er over os, og dermed er også ferietiden for de fleste.

Mange bruger deres ferie på at nå alt det, som de ikke når i hverdagen, mens de får slappet af. Det betyder ofte tid til at læse de bøger, som er blevet samlet sammen gennem den sidste tid og reserveret til ferien.

Hvis du ikke umiddelbart har nogle bøger stående på reolen, som skal læses, eller ikke ved, hvor du skal starte med lydbøger, så gå på opdagelse og prøv nogle nye og måske ukendte forfattere. Måske en positiv overraskelse gemmer sig i ørerne eller bogens sider.

Hæsblæsende thriller om biologisk terror

Jeg har netop udgivet ’Døden fra Syrien’ som lydbog indlæst af Morten Remar. Kunne du lide ’Truslen fra Kina’, som også blev læst af Morten Remar, så kan du helt sikkert også lide ’Døden fra Syrien’.


Der er tale om en hæsblæsende biologisk thriller, hvor Jacob Detlev skal prøve at få opklaret en række angreb med biologisk terror, før det helt store angreb sættes ind.

Har du ikke tidligere mødt Jacob Detlev, så kan du starte med ’Truslen fra Kina’, som er en lille selvstændig afsluttende mini-thriller, som lægger op til den videre handling i ’Døden fra Syrien’.

Begge bøger findes både som ebog, trykt bog og som lydbog på alle gængse lydbogsplatforme – og de kan også lånes eller skaffes hjem på alle landets biblioteker.

Døden fra Syrien som lydbog

Psykologisk drama om kvindelig psykopat

Er du mere til det psykologiske drama, kan du kaste dig over ’Med alle midler’ om den skruppelløse kvindelige psykopat Sara, som ikke skyer nogle midler for at nå sine mål.

Lydbogsversionen af ’Med alle midler’ er ligeledes tilgængelig på alle platforme i både trykt form, som ebog eller lydbog indlæst af Klaus Elmer, ligesom bogen kan lånes eller fremskaffes på bibliotekerne.

Med alle midler som lydbog

Biologisk thriller om vaccineudvikling

Har coronatiden inspireret dig til at læse om vaccineudvikling, skal du prøve at læse min debutbog ’Kampen om DRAGON’, hvor du følger to mænds kamp for at få udvikling en vaccine mod en dødelig virus i Afrika. Men de to mænd har helt forskellige dagsordner, så det er ikke ligegyldigt, hvem der vinder kapløbet.

’Kampen om Dragon’ findes som ebog eller trykt bog, og kan fremskaffes på bibliotekerne.

Kampen om DRAGON som trykt bog

Børnebog om rævens liv

Søger du også lidt underholdning til de mindre, enten til højtlæsning eller som læs-selv bog for de lidt større i ferien, er jeg lige kommet ud med en nyrevideret udgave af børnebogen ’Ræven Sniff’. I bogen kan man lære alt om rævens liv gennem en fantastisk fortælling om Sniff’s opvækst fra rævehvalp til fuldvoksen ræv.

Ræven Sniff som trykt bog

Rigtig god sommer og god fornøjelse med læsningen.

21 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page