top of page

Afslutning på en spektakulær kriminalsag


Mange har fulgt med, og mange har haft en mening om sagen og dens grusomhed. Om vi nogensinde får den fulde forklaring på, hvad der skete i ubåden en august nat i 2017, er nok mere tvivlsomt.

Allerede fra dag et havde sagen alle elementer til en god historie, og i ugerne efter, journalist Kim Wall forsvandt, skrev jeg det første indlæg om sagen. Du kan læse mit oprindelige blogindlæg her To retsager har det krævet at nå frem til sagens endelige punktum. Hovedpersonen, Peter Madsen, har ikke tilstået, men er kommet med flere forklaringer på, hvad er er sket i ubåden. Hver gang fakta har peget i en ny retning, har han ændret sin forklaring, så den kom til at passe med de nye fakta. Derfor ved vi heller ikke præcist, hvad der er skete ombord på ubåden. Kun at det har været makabert og meget blodigt. Om ubådskaptajnen er psykopat eller ej, vil jeg lade retspsykiaterne bedømme, men han har i hvert fald udvist flere psykopatiske træk, som jeg selv har beskrevet tidligere. Kan du kende en psykopat? Mere om psykopater Det spørgsmål, de fleste nok sidder tilbage med efter hele sagens forløb, er: Hvorfor? Vi har ikke fået svaret og får det nok aldrig. Alle mennesker har fantasier og forestillinger om forskellige ting, noget kan være uskyldigt, noget ønsketænkning og noget knap så uskyldigt. Men ikke alle fantasier kan eller skal udleves. Almindelige mennesker er udstyret med en stopknap, så når tingene afviger for meget fra normen, eller fra hvad loven tillader, så stopper vi. Men nogle personer, herunder psykopater, mangler den naturlige stopknap. De lever deres fantasi helt ud, uanset konsekvensen af handlingen. Jeg tænker, at man godt kan finde situationer, hvor man vil kunne drives til at slå en anden person ihjel, og at en straf på 8-12 års fængsel vil være en OK pris at betale. Men ikke for at udleve en fantasi eller for egen tilfredsstillelse. Er Peter Madsen bare ond og drevet af ondskab? Læs min tidligere blog om ondskab Du kan jo prøve at tænke igennem i hvilken situation, du ville være villig til at slå en anden person ihjel og efterfølgende tilbringe 12 år bag tremmer? Peter Madsen slap ikke med 12 år, men kan se frem til at tilbringe resten af sine dage i fængslet, såfremt han ikke bliver benådet om 16 år eller mere. Der burde være masser af tid og lejlighed til, at han kan fortryde sine handlinger. Når man har så mange drømme og ideer, som Peter Madsen har haft og vist i sine projekter, kan man jo spørge om en nats oplevelse og udlevelse af en fantasi var det værd? Kun een kan svare på det spørgsmål. Sagen er nu lukket og kan ikke ankes, og der vil ikke komme mere frem om, hvad der skete den nat i ubåden med mindre, hovedpersonen vælger at fortælle den fulde sandhed en gang i fremtiden. Og selv hvis det sker, vil historien være farvet. Der dukker helt sikkert bøger og film op i fremtiden, som er inspireret af natten i ubåden, men mon de er i stand til at overgå virkelighedens gru og ondskab? Og med hvilket formål? Jeg håber aldrig, vi igen ser en tilsvarende sag i den virkelige verden, men at vi kan nøjes med at få stillet vores behov for spænding i den fiktive verden, hvor mord, tortur og mishandling kan udleves uden at skade virkelige personer.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside http://www.thomasckrohn.dk


8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page