Hovedpersonen man hader

Opdateret: mar. 18


Jeg har virkelig gransket min hukommelse, og jeg tror ikke, jeg har læst en eneste krimi, hvor skurken er hovedperson.

Har du?

Jeg har læst et par stykker, hvor hovedpersonen er mindre tiltalende, eller som man kan blive småirriteret på, når man læser bogen.

Den ene er psykolog Sebastian Bergman i krimiserien af Hjort og Rosenfeldt. En mand, som kun har sex og kvinder i hovedet, og hvis muligheden byder sig for en nat med en kvinde, tilsidesætter alt andet. Og den måde, som han behandler de kvinder, han møder på sin vej, gør at man virkelig bliver irriteret på ham, og føler en eller anden form for afsky. Men der er en grund til, at han handler, som han gør, og den bliver langsomt rullet ud gennem serien.

Den anden hovedperson er politimanden Harry Hole i serien af Jo Nesbø. Han er ekstrem selvdestruktiv, og formår at ødelægge alt for sig selv, fordi han er den selvopofrende politimand, og han ikke er i stand til at passe på sig selv. Alt sammen på bekostning af relationerne til hans nærmeste. Gentagende gange må man ryste på hovedet, og sige til sig selv ’Lad nu være med det der Harry’.

Læserne af min nye thriller ’Med alle midler’ vender ikke tilbage og fortæller, at de elsker hovedperson, Sara. Tværtimod. Jeg har fået skabt en hovedperson, som irriterer, forarger og provokerer læseren, men på den gode måde. Hun er autentisk, troværdig og ekstrem egoistisk.

Hvis du har lyst til at læse en thriller, hvor hovedpersonen ikke er den, som man har det største sympati for, så skal du prøve en af de tre ovenstående krimier. Og skal det være en kvindelig hovedperson, så prøv ’Med alle midler’.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og ’like’ min side https://www.facebook.com/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk


#Medallemidler #Krimi #bøger

0 visninger

Thomas C. Krohn, tkr@familien-krohn.dk, +45 2965 4864

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon

© 2020 af Thomas C. Krohn