top of page

Manglende tid


Som hos så mange andre, er tid en mangelvare, når man er forfatter i sin fritid.

Jeg har mange ideer, jeg gerne vil prøve af, og jeg har gang i mange projekter, som jeg gerne vil give liv. Desværre kan jeg ikke bruge al min tid på forfattergerningen, så det må vente, til jeg går på pension en gang. Men jeg prøver at planlægge den tid, jeg har, bedst muligt, så jeg kan få skrevet mest muligt.

Jeg forsøger at have mindst en time hver dag i hverdagene til at skrive. Som regel er det om aftenen efter aftensmaden, hvor jeg kan finde en time eller to til at få skrevet på et af mine igangværende projekter.

Nogen gange kommer der meget ud af sådan en time. Specielt hvis jeg har haft mulighed for, i løbet af dagen, at overveje, hvad de næste sider skal indeholde. Så gælder det blot om at få skrevet det ned, og teksten flyder som regel nemt, når jeg først har sat mig ved tastaturet. Andre gange, så kommer der ikke meget ud af en time. Specielt ikke, hvis man skal have en eller anden vinkel i handlingen til at gå op. Det kan kræve en del overvejelser og forskellige tanker før, der begynder at komme noget ned på papiret.

En anden udfordring er, at jeg har gang i flere projekter på en gang. Jeg prøver, så vidt muligt, at få afsluttet mine projekter, så hurtigt som muligt, men mange skriveprojekter tager lang tid at gøre færdige, så min utålmodighed bliver også udfordret, hvilket betyder, at flere projekter kører sideløbende. Så den sparsomme skrivetid jeg har til rådighed skal ligeledes deles mellem flere projekter.

Jeg håber, at jeg bliver bedre til at udnytte tiden og kan lære af mine erfaringer, så jeg kan udnytte de små og korte tidspunkter, der kan opstå i hverdagen, til at få skrevet noget mere, og få projekterne hurtigere igennem.


4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page