Ja, så kan man jo blot konstatere, at nu er man blevet midaldrende.

Slår man op i den Danske Ordbog, er definitionen på midaldrende, en alder der ligger mellem ungdom og alderdom; i alderen ca. 45-60 år.

Så er det slut med at være ung, selvom jeg er ret sikker på, at det har jeg ikke været i mange år set med mine børns øjne.

Hvis midaldrende også skal indikere, at man nu har levet halvdelen af sit liv, er det vel heller ikke helt galt, så længe man er i den første halvdel af perioden, når vi har en middellevealder for mænd på 78,5 år for mænd. En slutalder omkring 90 år er vel ikke urealistisk, hvis man holder sig lidt i form, spiser nogenlunde sundt, og undgår diverse misbrug, ud over teater, ny viden og oplevelser.

Hvis de næste 45 år byder på lige så mange fede, lærerige og spændende oplevelser, som de første 45, er jeg med. De kan bare komme, og jeg tager dem til mig.

Når jeg ser tilbage på den tid som er gået, ud over at den er gået meget hurtig, tror jeg ikke, jeg på nogen måde har kunnet forudsige, hvor jeg er henne i dag. Og dog. Jeg har egentlig været meget målrettet i mine valg, og vidste allerede tidligt, at det skulle være biologien, der skulle være drivkraften. Det har ført mig vidt omkring, om end jeg også har lært, det ikke er muligt at planlægge alting, trods alt.

Jeg har grebet de chancer, som har budt sig, og fuldt mine drømme og ønsker uanset, hvor det har ført mig hen. Jeg har ikke set tilbage med beklagelse, men altid stået ved mine valg og taget ved lære af dem.

Havde jeg ikke grebet chancen og forfulgt målet, ville jeg ikke kunne kalde mig forfatter i dag. Det har været en lang, hård og lærerig proces, men det hele har givet mig en masse igen, jeg ikke ville være for uden. Og det er forhåbentlig kun begyndelsen. Ideer er der nok af.

Nu vil jeg starte med at nyde de næste 15 år som midaldrende før jeg bliver gammel. Den tid den glæde.