Jeg får nogen gange spørgsmålet, hvorfor skriver du netop biologiske krimier, og hvordan får du ideen til dem?
Det simple svar er, jeg skriver om det, jeg kender. For mig er det virkelighedstro og ægte vigtigt i opbygningen af mine historier. Handling og plot skal være sandsynligt, og noget som reelt kunne ske i virkeligheden, og samtidig skal personerne og miljøet være noget, læseren kan nikke genkendende til, når de dukker op i fortællingen.
Med min baggrund som neurobiolog, forsker og tidligere universitetsansat, er det naturligt, jeg skriver thrillers med et biologisk plot og fra netop den verden, hvor jeg har haft min gang. Mine personlige erfaringer sætter selvfølgelig sit præg på romanernes personer og handlinger. Naturligvis har jeg ikke personligt kendskab til at slå andre mennesker ihjel, men jeg bruger al min biologiske viden til at konstruere metoder, hvor det gøres på en realistisk måde, eller hvor virus bliver spredt på en sandsynlig måde i et hverdagsmiljø. Samtidig gør jeg brug af det menneske kendskab, jeg har til at sætte mig ind i, hvordan den pågældende person vil tænke og agere, uanset om det er en morder eller et offer.
Hvis jeg skulle skrive en roman med en politimand, en journalist eller en privatdetektiv i hovedrollen, ville jeg ikke have den fjerneste ide om, hvordan de arbejder i hverdagen, eller hvordan de ville tænke i bestemte situationer. Det ville betyde, min hovedperson ville blive en stereotyp baseret på persongalleriet fra diverse film, eller rent gætværk, og dermed ville romanen ikke længere være autentisk.
I min børnebog om 'Ræven Sniff' brugte jeg de oplevelser, jeg har haft som barn og ung i naturen, hvor jeg flere gange har studeret ræveungers leg foran rævegraven, eller har set en ræv jage i naturen.
I 'Kampen omDRAGON' foregår handlingen i forsknings- og biotekverdenen, hvor jeg har og har haft min daglige gang, og dermed kender miljøet i detaljer.
Og endelig i ’Med alle midler’ udspiller handlingen sig på universitet med blandt andet fokus på forskningsresultater, som jeg ved hvordan man kan bruge og misbruge, hvis man skulle have lyst til det.
Jeg benytter mig også af professionelle reviewere. Hvis der er noget lægefagligt, der skal være korrekt, har jeg en læge inden over beskrivelserne, og hvis det er noget laboratorieteknisk, kunne det være en mikrobiolog. Det giver mig uvurderlig viden og mulighed for at rette faktuelle fejl, der ellers netop kunne opstå.
Hvis jeg på et tidspunkt skulle have en politi-person eller en egentlig politiefterforskning som det bærende element i en roman, ville jeg være nødt til at indsamle meget viden om den verden, og have professionelle i baghånden, som ville kunne bidrage med troværdig detaljeret viden. Der er jeg ikke endnu i min forfatterkarriere, men det kan være det kommer en gang i fremtiden. Man skal jo aldrig sige aldrig.
Så derfor skriver jeg om det jeg gør.
