top of page

Glædelig jul og godt nytår

Opdateret: 8. jun. 2019


Jeg glæder mig i denne tid,

nu falder julesneen hvid,

så ved jeg, julen kommer

Sådan skrev Johan Krohn i 1870. Om julesneen også dalede hvid ved julen i 1870, det ved jeg ikke, men der er ikke meget, som tyder på, at vi får den hvide jul i år, så vi må nøjes med den grå.

Det skal dog ikke forhindre mig i at se tilbage på et, for mig, meget begivenhedsrigt år.

Jeg udkom med DRAGON kort før jul sidste år, så 2016 har været året, hvor den har måttet prøve kræfter med det litterære marked. Det blev til både en præsentation af bogen på krimimessen i Horsens i marts måned, og på Copenhagen Crime i juni. Det var spændende at få lov at præsentere sin bog for publikum. Og jeg håber, at lejligheden byder sig igen en anden gang.

Jeg må dog nok også erkende, at jeg stadig har meget at lære om branchen, men det er en udfordring, og jeg suger til mig alt hvad jeg kan. Så alt kritik, gode forslag, ting som virker, eller ikke virker, det lærer jeg af og tager til mig. Og forhåbentlig kan det ses på mine fremtidige bøger og aktiviteter.

En ting er i alt fald sikkert, og det er, at der kommer flere bøger fra min hånd i fremtiden. Jeg har så mange ideer til bøger, at jeg ikke kan stoppe nu. I øjeblikket er jeg ved at arbejde manuskriptet på den psykologiske thriller 'Med alle midler' på plads, så den forhåbentlig kan udkomme på et tidspunkt i 2017.

Samtidig håber jeg også, at jeg kan komme ud og holde nogle spændende foredrag, og møde læseren i forskellige sammenhænge i det nye år. Det er altid spændende at høre, hvordan modtageren opfatter ens bog.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som følger mig på hjemmesiden og på Facebook, og som har taget bogen til sig. Det er en stor fornøjelse at få lov at nå ud til hver og en af jer, og jeg håber, at I vil holde ved, og flere vil finde mine bøger og aktiviteter interessante i 2017.

Jeg vil nu holde juleferie og vender tilbage i den første uge af januar.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle.

Thomas

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og ’like’ min side https://www.facebook.com/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk



6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page