top of page

Er der en formel på en succesfuld krimiserie?

Hvis man kigger på de sidste 10-15 års succesfulde danske krimiserier, som er skrevet af mænd, er der en forbløffende lighed mellem seriernes hovedpersoner. Betyder det, at der er en formel eller en skabelon til, hvordan en krimiserie skal skrues sammen, eller er det tilfældigheder?


Jussi Adler Olsen har i sin krimiserie om Afdeling Q hovedpersonen Carl Mørch. Han er den utilpassede politimand, der er fraskilt og med et problematisk forhold til sin teenagesøn og til sin ekskone. Han er storryger og går ikke meget op i sit eget liv. Hans kærlighedsliv er ikke-eksisterende, og han er noget nær en pestilens for alle i sine omgivelser. Carl bor i Allerød.


Michael Katz Krefeld har i Ravn-serien den tidligere politimand, Thomas Ravnsholdt, som den bærende karakter. Han er enkemand, og har været forsumpet efter mordet på sin kone. Han bor på en husbåd i København og har et anstrengt forhold til sine gamle kollegaer i politiet. I serien arbejder han som privatdetektiv, men mere af nød end af lyst. Alkohol er en af hans gode venner.


Jesper Stein har opfundet politimanden Axel Steen i sine bøger. Igen en fraskilt betjent, som ikke er den mest medgørlige politimand på stationen. Han har en mindre datter, bor i en lejlighed på Nørrebro, slapper af med hash indimellem og kæmper med at få kærlighedslivet til at fungere med tilfældig sex.


Jakob Melander har hovedpersonen, Lars Winkler. Han er igen en fraskilt politimand, som har en teenagedatter, hvor det er svært at få relationen til at fungere. Han bor også i en lejlighed på Nørrebro og har en fortid i det Københavnske punk-miljø. Kærlighedslivet gør ligeledes knuder, og når det bliver for svært, så tyer han til speed.


Jens Henrik Jensen adskiller sig på nogle punkter fra ovenstående med sin hovedperson, Niels Oxen. Han er tidligere udsendt jægersoldat, som foretrækker sit eget selskab. Fraskilt og med en mindre søn, han ikke ser. Han er kompromisløs og retfærdigheden selv. Han lider af post-traumatisk stress fra sine udsendelser, og bor i en kælderlejlighed i København, hvor han lever af at skralde og samle flasker.


Når man kigger på de fem ovenstående hovedpersoner, er det slående, hvor ens deres karakterer er. Og alle fem forfattere tilhører de mest succesrige mandlige krimiforfattere i Danmark. Så er det formlen på at skrive en krimiserie med en interessant hovedperson?


Hvorfor er hovedpersonerne ellers så ens?


Er det fordi vi godt kan lide, at alt ikke er almindeligt eller mere perfekt, og vi dermed gerne vil have nogle hovedpersoner med kant, og som ikke kan finde ud af at tilpasse sig i det samfund, som de er en del af? De er jo alle sammen en slagt antihelte. Der er ikke meget supermand og ’det perfekte liv’ over dem.


Tager vi et kig til et par af de andre nordiske lande, så er modellen den samme.


Jo Nesbø har Harry Hole som hovedperson. Han er en politibetjent i Oslo, som har det svært med autoriteterne, ofte overskrider politiets beføjelser, og han er ligeledes meget kompromisløs og samvittighedsfuld i opklaringsarbejdet. Samtidig sejler hans privatliv i en stor del af serien, hvor han har en kæreste on-off, som han har svært ved at slippe på grund af hendes søn. Og når det går rigtig galt for ham, og det gør det tit, så forsumper han i et slemt misbrug af alkohol og opium.


På Island skriver Arnaldur Indridason om kriminalkommissær Erlendur. Han er en fraskilt midaldrende betjent, der lever et ensomt liv og kæmper med sine indre dæmoner. Han har en voksen datter, som er den del af misbrugsmiljøet i Reykjavik. Han har selv sin afhængighed af cigaretter.


Det er dog interessant at bemærke, at de succesfulde kvindelige krimiforfattere i Danmark ikke følger ovenstående ’skabelon’. Deres hovedpersoner er ofte en kvinde, som ofte også er noget andet end betjent - såsom journalist, psykolog eller retsmediciner. Og samtidig er de meget mere normalt-fungerende i deres familieliv og socialt.


Sluttelig vil jeg lige tilføje, at der selvfølgelig også er succesfulde danske mandlige krimiforfattere, som afviger fra ovenstående mønster. Både Michael Katz Krefeld og Jakob Melander har også hver en anden krimiserie, hvor det er en kvinde, som har hovedrollen, ligesom Jens Henrik Jensen tidligere har skrevet om Nina Portland.


Og i min egen nye serie om Jacob Detlev, er hovedpersonen en virolog, som hjælper politiet med at opklare forbrydelser med kemiske eller biologiske våben. Han er godt nok fraskilt, men har et velfungerende familieliv med sin nye hustru, Karen. For mig har det været vigtigt at arbejde med en karakter, som til fulde er i stand til at kunne hjælpe i sager om kemisk og biologisk terror, og som dermed har både uddannelse, interesse, erfaring og viden til at kunne gøre det.


Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk



Crime Scene Do Not Cross - <a href='https://www.freepik.com/photos/background'>Background photo created by kjpargeter - www.freepik.com</a>
Er der en formel på en succesfuld krimiserie?

85 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page