De fleste kender Agatha Christies Miss Marple, som den lidt irriterende ældre dame, som formår at opklare en hvilken som helst forbrydelse og se alle de spor, som politiet overser. Hun var enestående for sin tid, men har måske alligevel et eller andet sted præget den morderne nordiske kriminallitteratur.
I 1990’erne opstår den nordiske genre, Nordic Noir, som jeg tidligere har beskrevet.
Her har vi med et realistisk og simpelt plot at gøre, som foregår i en verden, som afspejler den reelle samtid med dertil hørende socialrealistiske udfordringer.
Den første forfatter, som måske i den helt store stil får bragt den kvindelige hovedrolle i spil, er Stieg Larsson i 2005 med bogen ’Mænd som hader kvinder’ som har den unge kvindelige hacker, Lisbeth Salander i hovedrollen. Trilogien bliver uhyre populær, og hurtigt følger også filmversioner af bøgerne.
Men Stieg Larsson rammer nok mere en begyndende trend, for kvindelige hovedroller i krimier er allerede begyndt at dukke op.
Den norske forfatter Anne Holt starter i 1993 serien om politikommissæren Hanne Wilhelmsen, og Helene Tursten kommer i 1998 med serien om Irene Huss, som også er kriminalinspektør. Begge holder sig i det traditionelle krimifelt, hvor hovedpersonen er ansat i politiet og opklarer forbrydelserne som en del af deres daglige arbejde.
I årene omkring udgivelsen af ’Mænd som hader kvinder’ udkommer en del nordiske kriminalserier med en kvindelig hovedrolle, og de afskiller sig specielt på to områder sammenlignet med tidligere udgivelser. Det er unge kvindelige forfattere, og den kvindelige hovedrolle er ikke en person fra politiets verden.
Lisa Marklund udkommer i 2000 med første bog i serien om journalisten Annika Bengtzon, som via sit job som journalist og sine kontakter formår at opklare forbrydelser, som politiet ikke kan.
Camilla Läckberg kommer i 2002 med serien om forfatteren Erica Falck, som i samarbejde med sin mand, der er politimand, opklarer forbrydelser i Fjällbacka ved den svenske skærgård.
Fra dansk side kommer Sara Blædel i 2004 med serien om kriminalassistenten Louise Rick, og Elsebeth Egholm med journalisten Dicte i 2006.
Siden er flere kommet til, og jeg har heller ikke alle med ovenfor. Men med enkelte undtagelse er det, som i starten kendetegnede bøger med en kvindelig hovedrolle, at de alle er skrevet af kvindelige forfattere.
Den kvindelige hovedrolle fra mandlige forfattere er generelt først noget, som er begyndt at dukke op i større stil i de sidste 5 år. Dog startede Jens Henrik Jensen i 2007 med den kvindelige betjent, Nina Portland. Nu er forfattere som Michael Katz Krefeldt kommet med serien om politikommissæren Cecilie Mars, og Jakob Melander har lanceret thrillerserien om sangerinden Malin Askehave.
Listen over krimier og krimiserier er på ingen måde fuldendt, så rigtig mange er ikke nævnt. Jeg har blot trukket nogen frem for at belyse min pointe.
Mit bedste bud for fremtiden vil være, at vi ser en mere ensartet fordeling mellem mandlige og kvindelige hovedroller i de nordiske krimier - specielt med det fokus på ligestilling og MeeTo, som vores samtid har.
Og jeg tror også, at vi vil se, at mandlige forfattere i højere grad vil bruge en kvindelig hovedperson, og omvendt med de kvindelige forfattere.
Jeg har selv skrevet med begge typer hovedperson. I min psykologiske thriller ’Med alle midler’ er det en kvindelig hovedperson. Den arbejder jeg nu med en opfølger på!
Det bliver også interessant at se, om de mandlige forfattere skifter væk fra deres hovedroller med mere eller mindre dysfunktionelle mandlige politibetjente, og kommer med andre bud. En trend, jeg har beskrevet tidligere. Flere af de kvindelige forfattere har været mere opfindsomme og ladet hovedpersonen være jurist, journalist eller forfatter.
Jeg har selv ladet en mandlig virolog spille hovedrollen i min serie om Jacob Detlev.
Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk
Comments