Lige nu går jeg og venter. Og ventetiden er lang.
Når man langt om længe er blevet færdig med manuskriptet, man har rettet og redigeret i en uendelighed og endelig nået konklusionen, at man ikke kan gøre det bedre, så kommer tidspunktet, hvor manuskriptet og historien skal stå sin prøve.
Man skal have andres øjne på ens arbejde. Og ikke hvilke som helst øjne. De professionelle øjne. Værket skal vurderes og vejes, og forhåbentlig ’sælges’.
I mængden af forlag gælder det om at finde lige nøjagtig det forlag, man tror kan få det optimale ud af ens manuskript, og samtidig skal der være en realistisk mulighed for, at netop det forlag finder manuskriptet interessant.
Det er her ventetiden kommer ind i billedet.
Når først manuskriptet er sendt af sted til forlaget, går der tid. Alt er ude af ens hænder, og man kan kun krydse fingre og håbe på, man har gjort et godt stykke arbejde. Og så må man vente. Vente på den endelige dom.
Lige nu venter jeg på dommen over ’Med alle midler’.
Forhåbentlig bliver ventetiden ikke alt for lang, og forhåbentlig kommer der et positivt svar tilbage. Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke gøre andet end blot at vente.
Ventetiden kan bruges til at planlægge plot og handling for den næste bog. I mit tilfælde det første bind i en triologi med virologen og videnskabsmanden, Jacob Detlev, i hovedrollen. Det tegner til at blive et spændende første bind med masser af virus, international og højaktuel konspiration, og en lokal handling, der er forankret i Egedal kommune. Jeg glæder mig rigtig meget til at få sat liv til Jacob og hans familie og finde ud af, hvilke spændende og farlige opgaver han bliver rodet ind i.
Ventetiden er lang, men den bliver udnyttet på bedst mulig måde.
