Mød en psykopat
Du kender godt en psykopat, når du ser en, og de fleste mennesker kommer tæt på en psykopat en eller flere gange i livet.
Men hvorfor er en psykopat på en gang skræmmende og alligevel tiltrækkende?
Med baggrund i min psykologiske thriller ’Med alle midler’ stiller jeg skarpt på psykopatens natur og psykopati. I foredraget bliver du taget med helt ind under huden på psykopaten og bliver præsenteret for eksempler fra den virkelige verden, så du får en forståelse for, hvordan en psykopat tænker og handler. Og ikke mindst, hvorfor de gør, som de gør.
Hvad kendetegner en psykopat? Hvorfor går chefer og psykopater ofte hånd i hånd? Hvad gør, at nogen udvikler sig til psykopat?
I litteraturen er skurken ofte psykopat, mens helten er alt andet end psykopat. Hvorfor kan det ikke være omvendt?
Forstå hvorfor min hovedperson, Sara, handler som hun gør, og hvorfor en psykopat nemt kan udvikle sig i en kriminel retning.
Book et uhyggeligt og aktuelt foredrag og giv psykopaten lov til at flytte ind i dit sind for en aften.