Vi har nu kendt til Covid-19 i over et halvt år, og vi bliver hele tiden klogere på sygdommen. Ny viden, som forhåbentlig kan være med til at bekæmpe virussen.
Vil du vide mere om Covid-19 og pandemier, kan du booke mit foredrag ’Skal du frygte den næste pandemi?’.
Men hvor bliver vaccinen af?
321 Vaccinekandidater
Lige i skrivende stund er der 321 vaccinekandidater i verden mod Covid-19, hvoraf 32 er gået ind i den kliniske afprøvning. Hvor mange af disse, der rent faktisk bliver til en vaccine, som kan gives til mennesker, må tiden vise.
Men hvis vi allerede er så langt, hvorfor skal vi så vente op til et år endnu, før vi kan få gavn af vaccinen? Læs med nedenfor for at lære noget om vaccineudvikling – forsimplet.
Laboratorieforsøg
Udvikling af vaccine er en kompliceret affære. Af de 321 kandidater som er i spil, er mindst 10 forskellige metoder brugt til at komme frem til en vaccine. Nogle bruger levende virus, andre svækket. Nogle bruger inaktiveret virus, mens andre kun bruger dele af virus’ arvemateriale (DNA’et). Og endelig bruges metoder, hvor dele af virus’ ydre skal bruges.
Derfor er der ikke én måde at gøre det på, og de forskellige metoder har hver deres fordele og ulemper.
Når forskerne starter på at udvikle en vaccine, skal den givne vaccinekandidat igennem en lang række test i laboratoriet. Her prøver forskerne at finde ud af, om kandidaten overhovedet har den ønskede effekt, eller om der er nogle åbenlyse bivirkninger. Den type forskning foregår ved hjælp af computermodeller, cellekulturer og forsøgsdyr.
Kliniske forsøg
Derefter går vaccineudviklingen ind i den kliniske fase, hvor test på mennesker går i gang. Ved al vaccineudvikling er sikkerheden for patienten afgørende, og den kliniske fase skal afgøre, om vaccinen er sikker, og om den virker efter hensigten.
I beskrivelser af vacciner, har du sikkert hørt, at en vaccine kan være i fase I, II eller III. Hver af disse faser har et formål.
I fase I bliver vaccinen givet til et mindre antal (måske 10 eller 20) raske personer. Formålet er at undersøge, om der er nogle bivirkninger ved vaccinen. Bliver personerne dårlige eller udvikler de symptomer, som ikke er ventet?
Derefter følger fase II, hvor vaccinen bliver givet til rigtige patienter (måske 100), og forskerne undersøger derefter, om vaccinen har den ønskede effekt. Giver vaccinen antistoffer og immunitet i kroppen, og beskytter den personerne mod sygdommen? Samtidig holder forskerne selvfølgelig øje med, om der opstår nogen bivirkninger undervejs.
I fase III bliver vaccinen givet til et stort antal forsøgspersoner (tusinder), og effekten af vaccinen undersøges, ligesom forskerne får information om mere sjældne bivirkninger. Hvis 2-3.000 personer bliver vaccineret mod Covid-19, så er det selvfølgelig muligt at måle på, om de udvikler antistoffer, men man vil også gerne se, om personerne rent faktisk opnår beskyttelse mod virus i den virkelige verden, så den type afprøvninger kan tage tid.
I forbindelse med afprøvning af potentielle vacciner mod Covid-19 har vi set, at firmaerne har slået fase II og fase III sammen for at spare tid. Det er kun tilladt i ekstreme situationer, som ved Covid-19.
Vaccineproduktion
Når en effekt af vaccinen er blevet påvist, er der stadig et stykke vej til, at vaccinen kan nå ud til befolkningen.
Produktion af en vaccine tager tid. Det kan tage mellem et halvt og et helt år at gøre en fabrik klar til at producere vaccine i store mængder. Det er vigtigt, at produktionen kan foregå ens hver gang, at hygiejnen er i top, så vaccinen ikke bliver forurenet, samt at alle de nødvendige ingredienser kan skaffes.
Ved andre typer vacciner er det normalt nødvendigt at producere et par millioner doser om året, f.eks. mod influenza eller lignende. Men i forbindelse med Covid-19 er milliarder af doser nødvendige, hvis hele verdens befolkning skal vaccineres. Og det kommer til at tage rigtig lang tid at producere. Hvis det viser sig, at vaccinen kun holder et halvt eller et helt år, skal rigtig mange doser produceres hvert eneste år for at holde befolkningen sygdomsfri.
Du må derfor være tålmodig, før du kan gå til lægen for at blive vaccineret mod Covid-19. Og det er selvom udviklingsprocessen er speedet så meget op, som det kan lade sig gøre. Det er ikke unormalt, at det tager 10-15 år at udvikle en vaccine, men med den udsigt der er for en vaccine mod Covid-19 i øjeblikket, er det måske reduceret til 1-2 år.
Vil du vide mere om udvikling af lægemidler, så er mit foredrag ’Hvor går grænsen?’ måske noget for dig?
Er du mere til den fiktive verden, har du også mulighed for at se ind i udviklingen af en vaccine i min biologiske thriller ’Kampen om DRAGON’, hvor du følger Anders’ kamp for at få udviklet en universel vaccine mod alverdens vira. Den kunne jo være rar at have i den virkelige verden!
Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk
Comments