Intet er statisk. Heller ikke vores sprog. Nye ord kommer hele tiden til, og allerede eksisterende ord og vendinger ændrer sig også løbende.
Og ligesom med musik, så brokker den ældre generation sig over det, ungdommen siger og gør. Nogle kan have svært ved at acceptere den måde, som den nye generation bruger sproget på. Men den ældre generation fornyede og ændrede selv sproget, da de var de unge.
Jeg har været til et foredrag på Folkeuniversitetet i Emdrup med titlen ’Sproget får det glatte lagen’ ved sprogforsker Michael Ejstrup, som har undersøgt den sproglige udvikling i den danske sprog.
Sproget er i en konstant udvikling og har altid været det. Vi har lånt ord fra tysk, fransk og engelsk gennem historien og gør det stadig den dag i dag. Vi har ikke noget problem med at tage et ord ind fra et fremmedsprog og gøre det dansk, så det følger danske regler for bøjninger. Det er f.eks. tilfældet med udsagnsordet at google.
Men en ting er ændring af ord eller tilføjelse af nye til sproget, men faste vendinger og talemåder ændrer sig også med tiden.
At affyre en bredside giver ikke mening for de fleste i dag, og hvis det giver mening, er det fordi, man ved, hvad en bredside er.
Ifølge Sproget.dk, så betyder det følgende:
- affyre en bredside (affyre alle kanonerne fra siden på et skib); affyre en bredside mod nogen (kritisere nogen voldsomt).
Eller når nogle snakker om at trække på samme hammel. Hvis det skal give mening, så er personen nødt til at vide, hvad en hammel er, og hvordan den bruges:
- i betydningen 'tværstang foran hestevogn som forbinder trækdyr og vogn', hvilket kan bruges i forbindelse med vendingen ’at trække på samme hammel’ (arbejde for at fremme den samme sag)
En anden ting, som ændrer sig, er ordsprogene. Igen giver et ordsprog kun mening, hvis man ved, hvad det betyder. Så enten må ordsproget udgå af det danske sprog, hvis ingen forstår det, eller også må det ændres, så det (igen) giver mening i det nuværende samfund.
Mange af ordsprogene er fra dengang, hvor størstedelen af befolkningen boede på en gård på landet, og man havde et langt hårdere liv med at skaffe mad på bordet.
For eksempel er det gode gamle ordsprog ’Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt’ ved at ændre sig til ’Man skal ikke skyde bjørnen, før skindet er solgt’. Hvorfor skyde en bjørn, hvis man ikke ved, om der er en køber til skindet?
Eller ’Man skal ikke slå et større brød op, end man kan bage’ er blevet til ’Man skal ikke slå større brød op, end man kan spise’. Og i disse tider med fokus på madspild, giver det selvfølgelig god mening.
I ovenstående eksempler ved mange godt, hvad der menes, uanset om vi bruger den nye eller gamle talemåde, og det ændrer ikke på samtalens betydning.
Men nogle gange kan sproglige vendinger også skifte til det helt modsatte, og så kan det godt være en udfordring, at finde ud af, hvad der rent faktisk menes.
Hvis man gør nogen en bjørnetjeneste, hvad betyder det så? Den oprindelige betydning er, at man gør noget, som er til mere skade end gavn for den anden person, mens betydningen i dag ofte er, at man gør personen en stor tjeneste. Misforståelser opstår så, når to personer forstår det forskelligt.
Eller hvis ens søster altid bliver forfordelt. Skal man så være misundelig på hende eller have ondt af hende? Oprindelig fik den forfordelte søster mindre, end der tilkom hende, mens hun i den nyere betydning får mere end, hvad der tilkommer hende.
Men ifølge Michael Ejstrup skal vi bare se på de sproglige ændringer som, at det danske sprog lever og har det godt. Det følger med tiden og udvikler sig. Og det skal vi ikke være kede af for, vi vil jo trods alt hellere have ’Et tog på skinnerne end 10 i køreplanen’.
Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk
Comments