Udvikling af lægemidler set med etiske øjne

Opdateret: mar. 18


Sygdom rammer os alle med jævne mellemrum. Nogle er ganske ufarlige og rammer os flere gange i løbet af livet, såsom influenza og forkølelse, mens andre er alvorlige og tilmed kan have dødelig udgang.

Det skønnes, at der er 30.000 kendte, humane sygdomme i verden, men vi har kun behandling for en fjerdedel af dem. Den strategi som medicinalfirmaerne bruger ved udvikling af behandling er, at sygdommen skal være alvorlig, og/eller den skal være tilstrækkeligt udbredt.

Som et led i udviklingen af nye behandlinger bliver de aktive stoffer afprøvet på raske og syge forsøgspersoner.

Den form for afprøvning er underlagt en grundig kontrol, og i dag er det ikke muligt at afprøve potentielle lægemidler, uden at man følger en række etiske retningslinjer. I dag virker det måske som en selvfølge, men sådan har det ikke altid været.

Før 2. Verdenskrig var der stort set frit slag for afprøvning af lægemidler i mennesker. De værste eksempler fandt sted i Nazityskland under krigen.

Her brugte læger og medicinalfirmaer Kz-fanger til stort set alle former for forsøg med medicin og diverse smitsomme sygdomme.

Det betød ikke noget, om forsøgspersonen døde i forsøget, da personen alligevel blev slået ihjel efterfølgende, ligesom mange af de forsøg, der blev udført, ikke tjente noget egentlig videnskabeligt eller medicinsk formål.

Efter krigens afslutning gjorde man op med den praksis, så det ikke kunne ske igen. Det førte til Nürnberg-kodekset, som stiller 10 krav til forsøgene. Nogle af kravene er, at deltagelsen er frivillig, forsøget skal have et formål, og ulemperne eller risikoen ved medicinen skal stå i forhold til fordelene.

I første omgang blev kodekset ikke taget alvorligt, men i løbet af 60'erne begyndte ideen at slå igennem.

I forlængelse af Nürnberg-kodekset kom Helsinki-deklarationen i 1975, som primært beskæftiger sig med respekt for mennesker og retten til selv at bestemme, om man vil deltage i forsøg eller ej.

Siden 1975 er Helsinki-deklarationen blevet revideret 7 gange, senest i 2013, og er nu indarbejdet i de fleste landes lovgivning for udførelse af kliniske forsøg.

Det betyder, at forsøgsdeltagere til medicinske forsøg skal være frivillige, være oplyste om fordele og ulemper ved forsøget, kunne stoppe til hver en tid, samt at forsøget skal stoppes, hvis det er til fare for deltageren.

Ud over de etiske retningslinjer for deltagelse i medicinske forsøg er der også en række retningslinjer for, hvordan forsøg skal designes, og hvordan videnskabelige artikler skal skrives.

Alt sammen for at undgå snyd med forskning og sikre, at der kun laves forsøg, som rent faktisk har et videnskabeligt/medicinsk formål.

Snyd med forskningsresultater er mere udbredt end umiddelbart antaget.

Hvis du vil høre mere om udvikling af lægemidler og blive udfordret etisk og moralsk, så book mig til et spændende foredrag om emnet.

I min bog ’Kampen om DRAGON’ vælger den ene af hovedpersonerne også at se stort på de etiske retningslinjer for afprøvning af en kommende vaccine med fatale følger.

Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og ’like’ min side https://www.facebook.com/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside http://www.thomasckrohn.dk


#forskning #etik #KampenomDRAGON #medinalbranchen

16 visninger

Thomas C. Krohn, tkr@familien-krohn.dk, +45 2965 4864

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon

© 2020 af Thomas C. Krohn