At komme ud og se verdenen, få nye indtryk, og sætte hjernen på arbejde giver rigtig meget inspiration og masser af nye ideer til mine forskellige skriveprojekter.
Det var alligevel nok ikke uden grund, at H.C. Andersen i 1855 skrev ordene ’At rejse er at leve’ i ’Mit livs eventyr’. På daværende tidspunkt var det dog ikke ligeså almindeligt at rejse, som det er i dag, og derfor var en rejse til Italien, som H.C. Andersen tog, en meget lang tur, og forgik med en hastighed, hvor indtrykkene virkelig har kunnet sætte sig fast.
I dag går det hurtigt, og inden for den samme dag, kan man være på den anden side af jorden. Det giver en utrolig frihed, og masser af muligheder.
Når jeg rejser, så er det meget synsindtrykkene, der sætter sig i kroppen. Hvordan tingene ser ud, hvordan folk går klædt, hvilken type bygninger er der langs vejen, hvilke biler er der på gaden og meget mere. Det er indtryk, jeg kan tage med mig hjem, og som måske kan bruges i handlingen i en kommende bog.
Man kan også nemt blive positivt overrasket. I dag gik jeg en tur i Atlanta, som ellers for mig er en lidt kedelig by. Lidt for meget stål, glas og højhuse, lidt for mange biler, og alt for lidt natur. Bedst som jeg går i mine egne tanker, og egentlig var på vej tilbage til hotellet, så jeg navnet Margaret Michell dukke op. Ikke at jeg lige umiddelbart forbandt det med noget, men det pirrede alligevel min nysgerrighed. Og efter at have læst skiltet, så står det lysende klart for mig, hvem denne kvinde er.
Der står jeg som forfatter og kigger på huset, hvor en af historiens største og mest succesfulde romaner er blevet skrevet, nemlig ’Borte med blæsten’, som blev udgivet i 1936. Alletiders bestseller og prisbelønnet bog. Måske jeg har fået lidt af tryllestøvet fra musen på mig, og ordene bare flyder af sig selv fra nu af, uden at jeg skal tænke over det.
Og hvis ikke, så var det bare en overraskelse, der pludselig dukkede op.
Men det er utroligt at tænke på det arbejde, det må have været at være forfatter dengang. Hele manuskriptet har skullet skrives i hånden eller på en gammeldags skrivemaskine, hvorefter det så er blevet redigeret, og skrevet ind på ny. Når man så samtidig tænker på størrelsen af ’Borte med blæsten’, to bind af cirka 600 sider hver, så har det været en kæmpe opgave, at udgive en sådan fortælling.
Jeg føler mig meget privilegeret i dag, og samtidig meget ydmyg over for historiens fodaftryk.
Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og ’like’ min side https://www.facebook.com/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside http://www.thomasckrohn.dk
