Hvad driver et menneske til at gøre ondt mod et andet?
Ondskab er et af de temaer, man arbejder med som krimiforfatter. I fiktionen kan ondskaben dyrkes, uden at nogen kommer til skade. Som menneske tiltrækkes vi af ondskaben. Vi læser krimier, vi ser thrillere og gyserfilm. Selv i ’hyggelige familieserier’, som Barnaby, dør folk på stribe, og der begås det ene bestialske mord efter det andet. Men det er alt sammen kun fiktion. Hvis det sker i virkeligheden, tager vi som regel kraftig afstand fra det.
Ondskab findes i alle mennesker, og konkurrerer på lige fod med det gode i os alle. Man kan ikke sige, at nogen er født onde, og andre er født gode. Når vi bliver født, har vi alle begge dele i os.
Men hvad er ondskab?
En definition (fra wikipedia) kunne være: ’I en socialpsykologisk forståelsesramme kan ondskab beskrives som et almenmenneskeligt potentiale for at udføre handlinger mod andre mennesker, som af karakter er grænseoverskridende i forhold til den sociale og kulturelle kontekst, de udføres i, og som har til formål at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) samt som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over’.
Med det syn på ondskab, så er det samfundet og kulturen, der definerer om en handling er ond eller ej. Når vi ikke går rundt i hverdagen og slår hinanden ihjel eller gør skade på andre, skyldes det vores opdragelse, kulturelle påvirkning og samfundets regler og normer. Vi har lært fra en tidlig alder, at det gør man ikke. Når et barn slår et andet i børnehaven, kommer der en voksen og forklarer, at sådan noget gør man ikke.
Hos nogen sætter denne tillærte stopklods sig ikke ordentlig fast, og disse mennesker er i stand til at gøre ondt på andre som voksne, uden at de føler det er forkert, f.eks. psykopaten.
Når man kigger på den tyske soldat under anden verdenskrig, og ser hvordan en menig soldat var i stand til at skyde en sigøjner eller en jøde med koldt blod, så kan man stille sig selv spørgsmålet, om soldaten var speciel ond? Sikkert ikke, men han handlede ud fra en anden samfundsnorm og kulturel påvirkning, nemlig nazismens opfattelse af de pågældende befolkningsgrupper. Kun når vi ser på soldatens handling med ’vores’ briller på, vil vi betragte en sådan handling som ondskab.
Psykologen Stanley Milgram udførte i 1961 en række forsøg, der viste, at mennesker gerne følger en ordre, hvis den er givet af en autoritet, og mennesket gerne slipper sin indre ondskab fri i den kontekst.
Så når du læser en krimi eller ser en blodig serie i fjernsynet, er det måske fordi, du på den måde dyrke din ’mindre’ gode side af dit ego, og får afløb for din oplagrede ondskab under kontrollerede forhold.
Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk
