Han har ventet længe. Vinden er kold, og den blæser med en pæn styrke. Noget han også vil være nødt til at tage højde for, når han skal løse sin opgave. Lige nu er han blevet kold, og han prøver at holde varmen i fingrene. Kolde, stive fingre er ikke optimalt for opgavens udførelse. Hver gang han har chancen placerer han hænderne under trøjen, så fingrene kan blive varmet op af maveskindet.
Han har nøje udvalgt sin placering her på taget af etagebygningen. Herfra har han frit udsyn til hele pladsen. Det giver ham lidt mere tid til at forberede sig i. Dagens program har givet ham et klokkeslæt. Han kigger på sit ur. Der er kun en halv time tilbage nu. På pladsen er der ved at samle sig mennesker. Ikke mange, men alligevel nogle stykker. Der er også en snes politibetjente placeret rundt på mellem tilskuerne. De spiller ikke nogen rolle for hans opgave. De kan hverken gøre til eller fra.
Endnu en gang tjekker han sit udstyr. Riflen er velsmurt, og der kommer næsten ingen lyd, når låsen skubbes frem og tilbage i sin skinne. Han lader riflen op med to patroner. Så har han en til back-up, hvis der skulle blive brug for det. Det har aldrig været tilfældet indtil nu. En enkelt patron har altid været nok.
I tasken finder han lyddæmperen frem og skruer den på riflens løb. Det giver ham nogle minutter ekstra, når skuddet ikke kan høres. Så har han mulighed for at udnytte forvirringen til at komme væk.
Han har endnu ikke fjernet hætterne fra kikkerten. De enkelte solstrejf, der er, skulle nødig fanges i kikkertens linse og afsløre hans position med skinnende refleksioner. Intet overlades til tilfældighederne og alt kører på rutinen. Han er ikke nogen novice. Ikke at han tæller, hvor mange opgaver han har løst, men det er blevet til nogle stykker.
Den lille vindmåler, han har medbragt, viser en svag sidevind på 2 meter per sekund. Det er en vigtig information. Han drejer på indstillingen for kikkertsigtet og justere det, så der er taget højde for den lette brise.
Uret viser, at der er 10 minutter til aktion. Han forbereder sig mentalt. Der er en opgave, han skal løse. Hvorfor der er nogen som ønsker, han skal udføre denne opgave interesserer ham ikke. Så længe de betaler prisen, klarer han opgaven. Han tager ikke stilling til, om objektet er skyldigt eller ej. Det er ikke hans opgave.
Det er lige ved at være tid. Der er begyndt at komme uro på pladsen, og alle spejder efter bilen. Han fjerner hætten fra kikkerten. Tjekker at alt ser rigtigt ud, når han ser igennem den. Trådkorset, eller dødens kors som han kalder det, står helt skarpt, og der er ingen dug eller skygger på glasset.
Han holder øje med pladsen. Der er ikke meget tid at give af, når det først går løs. Men han behøver heller ikke meget tid. Alt er klart. Bilen kommer ned ad vejen og ruller langsomt ind på pladsen. Han lægger kinden til riflen og krummer fingeren om aftrækkeren. I kikkerten finder han taget af bilen. Nu er det blot at vente det sidste korte stykke tid. Chaufføren stiger ud og går om til bagsædets ene dør. Den bliver åbnet. Hun træder ud af bilen i sin sorte spadseredragt. Hurtigt finder han hende i kikkerten. Det overrasker ham lidt, at hun har en hat på. Det betyder, han hurtigt må lave en beregning af, hvor han skal sigte for at ramme det rigtige sted. Hun stopper op og hilser på nogle af de personer, der er samlet på pladsen.
Nu skal det være. Han skal blot have hende til at træde et skridt til siden, så han ikke rammer nogen af de mennesker, der hilser på hende. Dødens kors finder den rette placering, så kuglen vil gå ind i tindingen. Han holder vejret, slapper af i kroppen, og trykker på aftrækkeren. Den dumpe lyd af skuddet høres. I kikkerten ser han næsten kuglen gennembore tindingen, og hun synker sammen på jorden. Han ved, han har løst opgaven. Hurtigt får han pakket alt sammen og løber mod døren, der fører ned fra taget. I løbet af et øjeblik er han forsvundet, og ingen har opdaget, hvor skuddet kom fra.
