Hvor realistisk skal man være?


Jeg tænker tit på, når jeg skriver fiktion, hvor realistisk skal mit setup, plot og scenarie være?

Det er jo fiktion, så behøver tingene at ligne den virkelige verden?

Min egen konklusion på det er, at det skal ligge så tæt på den virkelige verden som muligt. I 'DRAGON', hvor virus og udvikling af vaccine er omdrejningspunktet, besluttede jeg, at den pågældende virus skulle opføre sig, som den ville gøre i den virkelige verden. Andre steder i historien kan man godt fjerne sig lidt fra virkeligheden. Jeg har f.eks. været nødt til at speede selve udviklingstiden af en vaccine op, da bogen meget vel ville blive for langtrukken, hvis den skulle strække sig over 10 år, som en vaccineudvikling godt kan tage.

Hvis man vil løsrive sig fra den virkelige verden, så kan man skrive SciFi eller Fantasy i stedet. Her er det tilladt at opbygge sin egen verden, indføre teknologier, som kun findes i fantasien, eller hvis man befinder sig på en helt anden klode, så kan man også lege med eller udfordre naturlovene. Det ville for mig ikke virke rigtigt at gøre, hvis historien foregår på jorden, enten i nutiden eller i fremtiden, hvor læseren har en forventning om, at der er en tyngdekraft, og solen står op i øst.

En forfatter som Dan Brown bruger videnskaben som inspiration i sine historier, men det der foregår er ikke nødvendigvis realistisk, og jeg er ret sikker på, at det er helt bevist fra hans side. For at læseren ikke skal have tid til at tænke for meget over at nu bliver handlingen urealistisk, sætter han et højt tempo i sine bøger. Hovedpersonerne bliver fra første side kastet fra den ene umulige situation til den næste. Noget Dan Brown formår at gøre uden at bøgerne bliver uinteressante. I alt fald er hans historier populære, både som bøger og film.

Den Dan Brown'ske måde at gøre det på ligger ikke helt til mig og min stil. Når jeg opbygger en historie, så vil jeg normalt sætte den regel, at der godt kan optræde en enkelt handling, løsning eller situation, som vil være yderst sjælden i den virkelige verden, men den skal stadig kunne lade sig gøre. Hvis min historie er nødt til at have flere af disse meget lidt sandsynlige hændelser for at kunne nå i mål, så fungerer det ikke. Men lidt heldig har hovedpersonen lov til at være.

For mig er det vigtigt, at læseren kan identificere sig med personen, situationen og handlingerne. Man skal som læser kunne tænke 'Det kunne også ske for mig'.

Derfor bruger jeg også mit nærmiljø, som scene for mine bøger, så jeg kan skildre tingene så præcist som muligt, da jeg kender miljøet ud og ind.

Og det gælder hele kulissen i bøgerne.

Der ville aldrig dukke en antilope op i en dansk skov, medmindre den var undsluppet fra en zoologisk have, eller bo en 150 år gammel nisse henne om hjørnet.

Det var lidt om de overvejelser, jeg gør mig som forfatter, når jeg skriver på en historie, eller læser andre forfatters bøger.

Jeg modtager gerne kommentar, betragtninger eller syn på min opfattelse af verden, hvis du har lyst til at dele med mig.


#DRAGON #skriveproces #Krimi

0 visninger

Thomas C. Krohn, tkr@familien-krohn.dk, +45 2965 4864

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon

© 2020 af Thomas C. Krohn