Astronauten

Opdateret: 5. aug. 2019


Han sidder i sin kabine øverst oppe på raketten og venter på affyring. Dette er denne situation, som han har drømt om i årevis. Det, som han har brugt så mange år til at gøre sig klar til, og som han har forberedt sig på, og nu er det endelig ved at blive virkelighed. Han kan mærke raketten er ved at varme op. Der er en tændt og intens atmosfære hos ham og hos alle andre.

Så begynder nedtællingen, og han kan høre tallene i sine høretelefoner 10 – 9 – 8 – 7 – 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – affyr ...

Raketten begynder at ryste. Han er 100% koncentreret om sine opgaver. Langsomt, men sikkert, begynder raketten at løfte sig fra jorden. Nu føler han endelig, at han har fået opfyldt sit mål, nået sin drøm. Han kan ikke lade være med at glæde sig inderst inde. Nu er han astronaut, og nu får han lov. En rigtig dejlig følelse, og han føler sig virkelig heldig. Det har virkelig været ventetiden værd.

Raketten vinder mere og mere fart og nærmer sig hastigt rummet. Det første trin af raketten skydes af, og næste trin startes for at give raketten det sidste skub ud i rummet. Pludselig mærker han vægtløsheden, og alting bliver svævende omkring ham. Han har nået det ultimative i missionen, og nyder det i fulde drag. Det er en smuk oplevelse, og han kan se den blå jord under ham, og han ved, at han virkelig elsker sit job. Han har en god kontakt med jorden, og de giver ham alle de instrukser, han har brug for, for at han kan udføre sit job. Han føler sig som den heldigste mand i verden, eller måske i rummet. Han sidder i sin lille rumkapsel og flyver rundt om jorden, mens han kan nyde udsigten.

Desværre slutter turen også på et tidspunkt, men han ved, at han givetvis får en ny, så han har noget at se frem til, glæde sig til, og det er en dejlig følelse. Han nyder nuet og øjeblikket. Han har fundet det, han kan lide, og det som han brænder for. Han tænder for rumkapslens styreraket for at få styret kapslen mod jorden. Han hører motoren starte. Derefter en høj susen. Så total stilhed. Noget er ikke, som det skal være. Rumkapslen flyver ikke i den retning, som den skal. I stedet for at have kurs mod jorden, fortsætter kapslen ud i rummet og væk fra jorden. Han snakker med jordkontrollen og prøver at finde ud af, hvad der er sket. De gør, hvad de kan, og beregner frem og tilbage på hans kurs. Han ser ud af det lille vindue på jorden i det fjerne, men han er fortrøstningsfuld og regner med, at der nok skal findes en løsning på problemet.

Jord-kontrollen kalder ham, og må desværre fortælle ham, at det er slut. Der er ingen muligheder for, at de kan få ham tilbage til jorden igen. Styreraketten er ødelagt. Den kan ikke startes igen. Han går helt i sort. Det han elskede så højt, og som han nød, det er gået hen og blevet hans endeligt. Han kan opretholde kontakten med jorden og kan snakke med dem, men der bliver længere og længere mellem kontakten, og det tager længere og længere tid mellem svarene, og han ved at til sidst, vil det være slut. Han vil blot drive ud i rummet på en ensom rejse uden mulighed for at vende tilbage og pludselig vil det hele slutte for ham.

Han driver ud i sin ensomhed og har kun minderne med sig....


#Novelle

0 visninger

Thomas C. Krohn, tkr@familien-krohn.dk, +45 2965 4864

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon

© 2020 af Thomas C. Krohn