top of page

Tanja Storm på befrielsesmission

Hen over sommeren og sensommeren har Tanja Storm været sendt ud på nye opgaver, som har ført hende til både Mali og Seoul. Resultatet er den næste bog i serien, Overlevelse.

I historien må Tanja kæmpe for sin overlevelse i det krigshærgede Mali, hvor hendes nære ven, Albert Brøns, er blevet taget til fange af oprørere. Hun kan ikke lade ham sidde i fangenskab, så hun planlægger en befrielsesmission for at bringe Albert hjem til Danmark. Men hurtigt opdager hun, at planlægning og virkelighed er to vidt forskellige ting. Mali er ikke som Afghanistan eller Irak, og en privat operation er langt fra en velorganiseret militær indsats.

Samtidig har Tanja en anden vigtig mission: at få sin søn, William, til Seoul, hvor en stamcellebehandling måske kan give ham noget af hans førlighed tilbage.


Bogudgivelse

Overlevelse udkommer fredag den 6. december, og du er velkommen til at deltage i bogudgivelsen på mit forlag i Stenløse. Se detaljer på Facebook-begivenheden.

Håber du kigger forbi til glögg, æbleskiver og en snak.


Bagsideteksten på Overlevelse

Kaptajn Tanja Storm troede, hun havde lagt sit farlige liv bag sig. Som underviser på officersskolen er hverdagen fredelig og giver overskud til, at hun kan hjælpe sin søn William i de daglige udfordringer med at sidde i kørestol.

Men skæbnen har andre planer. En desperat bøn om hjælp trækker Tanja ind i en livsfarlig mission i det borgerkrigsramte Mali. Hendes nære ven, Albert, er blevet kidnappet af en brutal oprørsgruppe. Med et håndplukket team af tidligere soldater, inklusive hendes trofaste ven Niels, kaster Tanja sig ud i en hæsblæsende redningsaktion.

I det ubarmhjertige ørkenlandskab møder de mere end blot bagende varme og sand. Det bliver en kamp for overlevelse. En mission, som sætter alvorlige spor hos deltagerne, både fysisk og psykisk.

Samtidig har William udsigt til en behandling i Seoul, som kan give ham en ny chance for at komme til at gå igen. Behandlingen giver grobund for nyt håb, men uventede komplikationer truer. Det bliver også en kamp for overlevelse.

'Overlevelse' er en gribende fortælling om en kvindes ukuelige kamp mod umulige odds, hvor kun hendes erfaring, stædighed og vilje kan redde hende. Bogen er den anden i serien om den dedikerede og handlekraftige Tanja Storm, som forsøger at balancere rollen som både officer og mor i en langt fra perfekt verden.


Følg min blog her, og hvis du vil være sikker på, at du får besked, når en ny blog bliver lagt ud, så gå ind på Facebook og tilmeld dig min gruppe https://www.facebook.com/groups/ThomasCKrohn/ og brug også gerne lidt tid på at udforske min hjemmeside www.thomasckrohn.dk




23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page